I Red Barnet Lemvig søger vi en frivillig klubleder til vores familieoplevelsesklub.
Vil du være med til at gøre en vigtig forskel for lokale børn og familier? Som klubleder bliver du en del af et engageret frivilligteam, der sammen skaber meningsfulde oplevelser for børn og deres familier.
Du vil som frivillig klubleder være ansvarlig for at udvikle og planlægge aktiviteter, skabe et trygt fællesskab og samtidig prøve kræfter med frivilligledelse.
Drømmen er at vi i frivilliggruppen kan mødes med børnene og familierne en gang om måneden, men lige nu kører vi på lavere blus, mens vi arbejder på at få flere frivillige ombord. Derfor har vi brug for dig og din indsats som klubleder!
Lyder det som noget for dig? Du kan klikke her og læse mere: Bliv klubleder for Red Barnets familieoplevelsesklub i Lemvig - frivilligjob.dk