Mandag den 25. juli mellem kl. 01.30 og 03.30 blev en kvinde voldtaget af en mand på en adresse i Østergade i Lemvig. I den forbindelse søger politiet vidner, der har set en mand i området før eller efter tidspunktet for voldtægten, der beskrives som
- 175-180 cm
- Alm. af bygning
- Yngre, alder ukendt
- Lys hud
- Talte dansk
- Iført mørk jakke/hættetrøje, muligvis lilla eller bordeaux
Politiet vil også gerne høre fra folk, der kan have videoovervågning fra området. Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger af interesse for sagen.