BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du ledererfaring? Synes du, at ledelse af specialister i myndighedsudøvelse og sagsbehandling er spændende? Så kan du være vores nye teamleder.
Om stillingen
Da vores nuværende teamleder har fået nye opgaver i organisationen, har vi behov for en ny teamleder til Team Naturbeskyttelse.
Du får ansvaret for et team med engagerede og dygtige specialister, der behandler sager om anmeldelser samt ansøgninger om dispensationer for strandbeskyttelse og klitfredning iht. Naturbeskyttelsesloven. Teamet bistår endvidere med høringer, orienteringer og offentliggørelser.
Du får som teamleder det overordnede ansvar for sagsbehandlingen. Team Naturbeskyttelse udgør sammen med Team Søterritoriet og Team Sagsstyring fagområdet Kystzoneforvaltning.
Dialog- og løsningsfokuseret sagsbehandling har de senere år været et fokusområde i kystzoneforvaltningen. Der lægges vægt på dialog med ansøgere om løsninger, som tilgodeser ansøgere inden for lovens rammer.
Da opgavekompleksiteten er stor, er det vigtigt, at du kan sætte kursen for opgaveløsningen og kan indgå i faglig dialog om sagerne.
Herudover vil dine opgaver være:
- At sikre sagsflow og overholdelse af sagsbehandlingstider.
- At stå for den fortsatte udvikling af sagsbehandlingen.
- Udvikling og vedligeholdelse af administrationsgrundlag samt paradigmer mv.
- Koordineringen af bestillinger fra departement mv. indenfor eget team.
- At sikre medarbejdernes udvikling.
Du vil referere til kontorchefen for Kystzoneforvaltning.
Om dig
Vi forventer en uddannelsesbaggrund på kandidatniveau inden for samfundsvidenskab, men afhængig af erfaring kan der også være tale om anden uddannelsesbaggrund.
Du har erfaring med sagsbehandling og/eller anden offentlig forvaltning fra stat, region eller kommune.
Du har erfaring med ledelse i en offentlig forvaltning, herunder både faglig ledelse og personaleledelse.
Vi søger en teamleder, det falder naturligt at levere gode resultater gennem andre, og er en spillende træner. En teamleder, der er udviklingsorienteret og selvkørende.
Det er afgørende, at du har en struktureret arbejdsform, og har solide kommunikative evner, samt i den forbindelse er velformuleret på dansk, såvel mundtligt som skriftligt.
Om os
Kystdirektoratet er borgernes, kommunernes, erhvervenes og videninstitutionernes naturlige samarbejdspartner, når det gælder kysternes udvikling, kystbeskyttelse, klimaforandringernes betydning for kystzonen samt udvikling og planlægning i kystzonen.
Vi bruger vores viden og kompetencer på tværs af fagområder og teams. Vores struktur er flad for at sikre agilitet og smidighed. Den faglige opgaveløsning er organiseret i teams og projekter med stor vægt på det tværgående samarbejde.
Vi tilbyder
Team Naturbeskyttelse, øvrige kolleger og kontorcheferne i Kystdirektoratet står klar til at introducere dig grundigt i ansvarsområderne og opgaverne.
Du kommer til at indgå i en samlet ledergruppe med øvrige teamledere, de tre kontorchefer og vicedirektøren.
Der vil være mulighed for at tilpasse dine faglige opgaver og udvide dine roller og opgaver afhængigt af dine kompetencer og udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Der er mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer. Lønniveau og ansættelse som chefkonsulent med personaleansvar.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig.
Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse.
Rekrutteringsforløb
Der gennemføres to samtaler. 1. samtalerunde gennemføres den 6. juni 2024, og der indgår en skriftlig case-opgave i forbindelse med denne samtale. Kandidater, der gå videre til 2. samtale, skal imellem 1. og 2. samtale være indstillet på at gennemføre test, der omfatter person- og logikanalyse. 2. samtalerunde gennemføres den 14. juni 2024. 1. samtale og 2. samtale afholdes fysisk i Lemvig. Tilbagemelding på test forventes afholdt virtuelt.
Forventet tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Kontakt kontorchef for Kystzoneforvaltning Steen Jensen på tlf. 30 30 91 67.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
27. maj 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kystdirektoratet, Højbovej , 7620 Lemvig
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048060