Social- og sundhedsassistent til Hybenhaven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pr. 1/4-24 eller snarest muligt søger vi en ny kollega.


Om dig:

Er du uddannet social- og sundhedsassistent / social- og sundhedshjælper og/eller pædagogisk assistent, og har du lyst til at være med til at videreudvikle demensområdet i Lemvig Kommune, så er det lige dig, vi har brug for.

Hvis du har lyst til at arbejde med borgere med sygdommen demens, hvor der er mulighed for at få indflydelse på egen hverdag til gavn for både beboere og personale, så hører vi meget gerne fra dig – også selv om du måske ikke har erfaring med arbejdet blandt borgere med demens, selv om det naturligvis vil være en fordel.

Vi forventer, at du er faglig dygtig, fleksibel og kan arbejde selvstændigt men også indgå i et positivt samarbejde med kollegerne – også tværfagligt.

Du skal kunne tage ansvar samt være i stand til at strukturere og planlægge i en travl hverdag.

Vi ser gerne, at du herudover er engageret og har gå-på-mod, at du vil tage udfordringer op.


Om stillingen:

Du er med til at sætte rammerne for din ansættelse, og timetallet på gennemsnitligt 30 timer ugentligt kan derfor tilrettes efter aftale.

Vi lægger vægt på at skabe en god hverdag for beboerne, ligesom vi også vægter et godt arbejdsmiljø. Vi stræber efter at skabe en hverdag med fokus på værdighed, respekt og det gode liv.

Vi sætter fokus på trivsel, tryghed og stjernestunder.

Beboerne har deres hjem her, og deri tager vi udgangspunkt. Derfor er et godt samarbejde med pårørende også i centrum.

Dine arbejdsopgaver bliver en god blanding af personlig pleje og omsorg, medicinhåndtering og se muligheder i det demensfaglige rum.


Hvem er vi?

Lemvig Kommune har samlet demensenhederne på Klinkby Bo- og Dagcenter.

Vi har 3 boenheder hver med plads til 8 beboere, et dagcenter samt Svinget (reminiscens lejligheder).

Det er også hos os, at kommunens demenskoordinatorer har kontor.

At vi udelukkende beskæftiger os med borgere med denne sygdom, både i dagcenteret og i vore boenheder betyder, at Klinkby Bo- og Dagcenter er blevet styrket som ressource-centrum på demensområdet. Dette gælder bl.a. både indenfor viden og teknologi. Som eksempel herpå kan nævnes døgnrytmelyset, som både beboere og personale profiterer af.

Vi arbejder i hverdagen med personcentreret omsorg med forskellige tilgange til det enkelte menneske. Vi har fokus på beboerkonference og relationsarbejde. Vi har tavlemøder ugentligt, hvor der er mulighed for supervision/sparring med demenskoordinator og afdelingsleder. Vi ser flere komplekse forløb, som udfordrer og sætter tilgang og pædagogisk indsats i fokus. 

Vi har i en to-årig projektperiode fået lov til at udvide med yderligere 3 pædagoger. Dette for at styrke den pædagogiske indsats og fortsat have mulighed for stjernestunder og meningsfuld aktivitet.  


Generel info:

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Har du lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte From Flyvholm på tlf. 40 25 40 27.

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside www.lemvig.dk, senest den 25/2-24.


Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Lemvig Kommune, Klinkbyvænget 1, 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992701

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet