Sagsbehandler til myndighedsopgaver på søterritoriet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med at lave sagsbehandling og vil du være med til at administrere Kystbeskyttelseslovens regler om anlæg på søterritoriet? Så har vi stillingen til dig, hvor du får selvstændigt ansvar for egne sager og stor mulighed for udviklingen inden for den statslige forvaltning.

Om opgaverne
De primære opgaver er varetagelse af Kystdirektoratets myndighedsopgaver på søterritoriet efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Myndighedsområdet spænder fra små lokale projekter til store tværkommunale og nationale projekter. Projekterne spænder fra udvidelse af lystbådehavne, uddybninger af sejlrender, ålegræsudplantning, stenrev, tanganlæg, større broanlæg, fortøjningsanlæg og samfundskritiske infrastrukturanlæg såsom kabler og ledninger og meget andet.

Hos Kystdirektoratet vil din hverdag kunne bestå af følgende opgaver:

  • Sagsbehandling af ansøgninger.
  • Kontakt med borgere, rådgivere og kollegaer om løsninger.
  • Behandling af anmeldelser og opfølgning.
  • Vidensdeling til etablering af processer, der sikrer entydighed i sagsbehandlingen.
Afhængigt af dine kompetencer vil du også komme til at indgå i andre opgaver og bidrage til udvikling og optimering af sagsbehandlingen.

Om dig
Du har en naturvidenskabeliguddannelse, eller er uddannet cand.jur. Det er en fordel, hvis du har erfaring med myndighedssagsbehandling eller sagsbehandling inden for miljøvurderingsområdet.

Vi søger dig, der kan kende dig selv i følgende:

  • Du har varetaget konkret sagsbehandling med kontakt til borgere, erhvervsliv, myndigheder mv.
  • Du har solide forvaltningsretlige kompetencer fra f.eks. en kommune eller anden statslig myndighed, gerne inden for natur-, hav- og miljøområdet.
  • Du har stærke kommunikative kompetencer både skriftligt og mundligt og formår også at bevare overblikket og det gode humør under pres.
  • Du tager ansvar for egen opgaveløsning og arbejder struktureret og systematisk med henblik på at få opgaverne i teamet løst effektivt og i rette kvalitet.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du gennem arbejdet med at balancere beskyttelse og benyttelse i kystzonen vil kunne udvikle dig inden for en række grene af den statslige forvaltning. En institution, hvor der i det daglige er direkte berøring med borgere og virksomheder. Kystdirektoratet er en attraktiv arbejdsplads kendetegnet ved udviklende opgaver, godt humør, et skarpt blik for omverdenens krav og forventninger samt dygtige og engagerede medarbejdere og ledere.

Du bliver en del af vores sagsbehandlerteam på seks personer i Team Søterritoriet under Kystzoneforvaltning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig.

Det er også mulighed for at arbejdsstedet kan være på Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl. Introduktion til opgaverne vil foregå i Lemvig, hvorfor man skal være forberedt på at være tilstede i Lemvig i onboarding-perioden.

Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Starttidspunkt er som udgangspunkt pr. 1. april 2024 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steen Jensen, tlf. 30 30 67 91 eller teamleder Freja Nielsen, tlf. 21 48 80 42.

Du kan læse mere om Kystdirektoratet på kyst.dk og om Naturstyrelsen på nst.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, beståede eksamener inkl. karakterer senest den 15. februar 2024.

Rekrutteringsforløb
Samtaler gennemføres torsdag 26. oktober 2023 i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig.

Der indgår en skriftlig case-opgave i forbindelse med samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kystdirektoratet, Højbovej , 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984619

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet