Projektleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Faglig stærk forretningsudvikler til statens arbejde med vores fælles kyster inden for et område med stor politisk bevågenhed

Udviklingen af de danske kyster er en opgave med stor bevågenhed og mange interessenter. Vil du bruge dine kompetencer til at løse opgaver, der sikrer balancen imellem anvendelse og hensyn til naturen?

Kystdirektoratet spiller en central rolle i klimatilpasningen langs kysterne. En af kerneopgaverne er, at være myndighed for anvendelsen af vores fælles kyster, samt anlæg og aktiviteter på søterritoriet.

Om jobbet
Du får mulighed for at bidrage til opgaver, som har stor betydning for udviklingen af samspillet imellem hensyn til natur og anvendelse. Du vil komme til at arbejde med

  • At skabe overblik over udviklingsopgaver, styre udvikling af processer og arbejdsgange.
  • Projektledelse.
  • Udvikling og vedligeholdelse af paradigmer og arbejdsbeskrivelser.
  • Koordinere opgaver på tværs.
  • Sagsbehandlingen inden for området.
Der vil være mulighed for at tilpasse dine faglige opgaver og udvide dine roller og opgaver afhængigt af dine kompetencer og udvikling.

Om dig
Du motiveres af at arbejde med projektledelse og styring af processer, og lykkes med at få andre med.

Vi forventer en uddannelsesbaggrund på kandidatniveau inden for samfundsvidenskab, men afhængig af erfaring kan der også være tale om anden uddannelsesbaggrund.

Du har erfaring med den offentlige forvaltning fra stat, region eller kommune, herunder gerne erfaring med borgerkontakt/-dialog og vejledning. Herudover må du gerne have erfaring med sagsbehandling, da det forventes, at du også indgår i udvalgte sagsbehandlingsopgaver inden for området.

Det er afgørende, at du har en struktureret arbejdsform, og har solide kommunikative evner, samt i den forbindelse er velformuleret på dansk, såvel mundtligt som skriftligt.

Om os
Kystdirektoratet er borgernes, kommunernes, erhvervenes og viden institutionernes naturlige samarbejdspartner, når det gælder kysternes udvikling, kystbeskyttelse, klimaforandringernes betydning for kystzonen samt udvikling og planlægning i kystzonen. Herudover er Kystdirektoratet myndighed for administrationen af kystbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og anlæg på søterritoriet.

Vi bruger vores viden og kompetencer på tværs af fagområder og teams. Vores struktur er flad for at sikre agilitet og smidighed. Den faglige opgaveløsning er organiseret i teams og projekter med stor vægt på det tværgående samarbejde.

Du vil blive en del af Team Sagsstyring, som har til opgave at understøtte Kystdirektoratet i sagsbehandlingen, anvendelsen af ESDH system, aktindsigter samt betjening af journalpostkasser.

Vi tilbyder
Team Sagsstyring, øvrige kolleger og kontorcheferne i Kystdirektoratet står klar til at introducere dig grundigt i ansvarsområderne og opgaverne.

Du kommer til at indgå i et team på 6 medarbejdere ud over dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) med mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer. Lønniveau efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig.

Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse.

Forventet tiltrædelse 1. maj 2024 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Kontakt teamleder for Team Sagsstyring Freja Nielsen på 21 48 80 42 eller kontorchef for Kystzoneforvaltning Steen Jensen på 30 30 91 67.

Ansøgning
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
15. marts 2024.

Rekrutteringsforløb
Samtaler gennemføres den 21. marts i Kystdirektoratet i Lemvig. Der indgår løsning af en skriftlig case-opgave i forbindelse med samtale. Opgaven sendes til kandidater inden samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kystdirektoratet, Højbovej , 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006362

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet