Midlertidig stilling som medarbejder til arealforvaltning og naturformidling, Naturstyrelsen Vestjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du begejstret for natur og friluftsliv? Og brænder du for at formidle om natur og friluftsmuligheder i samspil med andre og for at forvalte skove med biodiversitet for øje og at arbejde med naturgenopretning med CO2-formål. Så har vi jobbet til dig.

Naturstyrelsen Vestjylland søger en medarbejder, der kan arbejde på tværs og indgå i flere af vore teams (friluftsliv, skovdrift og klimalavbund) og være med til at formidle enhedens arealer og deres indhold og oplevelsesmuligheder. Hertil kommer arbejdet med skovforvaltning med hovedvægt på foryngelse og fremme af biodiversitet i en driftsmæssig sammenhæng samt bidrag til afvikling af møder og aftaler med lodsejere og andre om at gennemføre klimalavbundsprojekter på organisk landbrugsjorde. Vores nye kollega får også medansvar for partnerskaber med brugere og samarbejdspartnere om friluftsliv og friluftsmæssige indretninger på statens arealer forvaltet af enheden, herunder friluftsplanlægning i naturnationalparker i samarbejde med bestyrelser og kommuner m.fl.

Naturstyrelsen Vestjylland forvalter statens skove og naturarealer i fem vestjyske kommuner med særlig fokus på natur og friluftsliv, herunder to udpegede naturnationalparker. Derudover løser vi myndighedsopgaver inden for jagt- og vildtforvaltning samt gennemfører projekter inden for natur og friluftsliv samt naturgenopretning.
Enheden beskæftiger pt. 32 medarbejdere heraf 16 på enhedskontoret i Klosterheden beliggende mellem Holstebro, Struer og Lemvig.

Opgaver
Du bliver en del af vores friluftsteam, og vil bistå såvel skovteam og klimalavbundsteam, hvor dine primære opgaver vil være:

  • Information på enhedens arealer om deres indhold og oplevelsesmæssig muligheder, herunder bidrage til at formulere en informationsstrategi og efterfølgende implementere den såvel på digital form som skiltning o.l. på arealerne.
  • Bistå skovteamet med planlægning og udførelse af opgaver inden for skovdrift som foryngelse, kulturetablering og entreprenørhåndtering.
  • Indgå i klimalavbundsteamet og enheden i øvrigt med forberedelse, afvikling og opfølgning på møder og aftaler i forbindelse med enhedens indsats med at sætte organiske landbrugsjorde under vand for at stoppe CO2-afgivelse.
Foruden ovenstående kommer du til at bidrage til den samlede opgaveportefølje hos Naturstyrelsen Vestjylland, herunder indgåelse i andre typer af projekter inden for natur og friluftsliv, samt i den daglige forvaltning af statens arealer og i enhedens administration. Naturstyrelsen Vestjylland er i en rivende udvikling, og du må være indstillet på ændrede opgaver og funktioner i takt med udviklingen.

Din profil
Vi forestiller os, at du f.eks. er uddannet skov- og landskabsingeniør, forstkandidat, biolog, eller lignende, og gerne har erfaring med forvaltning af skov, natur og friluftsliv samt formidling. Du har interesse for natur og friluftsliv og har lyst at informere og til at hjælpe kollegaer med enhedens arealforvaltning i praksis. Vigtigst er, at du er en holdspiller, der af natur indgår i samarbejder med andre om at levere resultater, og at du har praktisk sans og evne og lyst til at få ting til at ske i praksis således, at ideer omsættes til konkrete og brugbare resultater i samspil med andre.

Desuden forventer vi, at du:

  • Arbejder helhedsorienteret og er god til at afveje mange forskellige hensyn og forstår betydningen af at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Bevarer overblikket og kan skabe resultater i en travl hverdag med mange bolde i luften.
  • Er god til at samarbejde bredt – både internt og eksternt.
  • Er en god kommunikator, som kan formidle fagligheden både på skrift og i tale samt få ting til at ske i praksis gennem ledelse af medarbejdere.
  • Er en alsidig IT-bruger og har GIS-kompetencer.
  • Er en fleksibel og hjælpsom kollega, der af natur fremmer samarbejde og opbygger stærke relationer. Og at du har et godt humør og en positiv tilgang til arbejdet.
Vi tilbyder
Et spændende, selvstændigt og udfordrende job med stort fagligt indhold, hvor du er med til at skabe gode resultater. Desuden et job med gode og engagerede kolleger på en enhed, hvor et godt og behageligt arbejdsklima samt et stærkt fagligt fællesskab vægtes højt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomst, eller i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for skov- og naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen, eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 - fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestested er Naturstyrelsen Vestjylland, Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig.

Ansættelsen er midlertidig løber frem til 31. marts 2025.

For at kunne besidde stillingen er det et krav, at du har kørekort, da enheden strækker sig over et stort geografisk område.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Poul Ravnsbæk på
tlf. 2030 4340.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 28. april 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Naturstyrelsen, Vestjylland, Gammel Landevej, 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030620

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet