BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores nuværende leder har valgt at gå på pension, søger vi nu en ny leder af sundhedsplejen i Lemvig Kommune pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter.
Vi ser gerne en leder med beslutningsevner, godt humør, lyst til samarbejde, og en som er god til at arbejde systematisk og målrettet i en til tider uforudsigelig hverdag.
Du får det daglige ledelsesmæssige ansvar for sundhedsplejen – som er fysisk placeret i Børne- og Familiecentret i Lemvig.
Du vil få et tæt samarbejde med sundhedsplejerskerne, men også med det øvrige personale i BFC.
Organisatorisk vil du være en del af et ledelsesteam på 5 andre ledere inkl. fagchef.
Jobbet er lige noget for dig, hvis du:
- Er uddannet sundhedsplejerske og gerne kombineret med lederuddannelse og ledelseserfaring eller alternativt lyst til at uddanne dig indenfor ledelse.
- Har flair for personaleledelse og ressourcestyring.
- Synes at dokumentation og planlægning er spændende.
- Fungerer godt i en travl hverdag med forskelligartede arbejdsopgaver.
- Er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt.
- Kan samarbejde tværfagligt – idet vi værdsætter det tværfaglige samarbejde højt.
- At du kan analysere en situation – og efterfølgende arbejde strategisk med det i organisationen.
I forhold til ansvarsområder er følgende de vigtigste:
- Personaleledelse af sundhedsplejen.
- Bindeled mellem sundhedsplejen og BFC’s centerledelse.
- Brobygger i det tværfaglige samarbejde.
- Sikre overholdelse af fagrelevante lovgivninger.
- Justere og sikre at det udmeldte serviceniveau overholdes.
- Sikre, at der i afsnittet arbejdes med faglig udvikling og at ny faglig viden implementeres.
- Repræsenterer Lemvig Kommunes sundhedspleje i kommunale, regionale og nationale fora.
- Medansvarlig for at budgettet overholdes.
- Ansvarlig for støtte, vejledning og supervision af medarbejderne.
Opgaver, du blandt andre skal varetage:
- Ansættelser og afskedigelser.
- MUS-samtaler.
- Lede personalemøder.
- Opfølgning og handleplan for MTU.
- Sikre god trivsel i afsnittet og af den enkelte medarbejder.
- Distriktsberegninger.
- Økonomisk overblik.
- Ajourføring af lovgivning på området.
- Deltagelse i Ledermøder i BFC.
- Deltagelse i MED i BFC.
- Og meget mere
Ansættelsesprocedure
Første samtalerunde forventes afholdt den 11. marts 2024 i tidsrummet kl. 09.00 til 14.00.
Yderligere information
Direktør for Familie og Kultur, Lars Borst Hansen på telefon 21 19 38 33.
Vi behandler naturligvis alle henvendelser og ansøgninger fortroligt.
Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 04-03-2024 12:00.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der forventes tiltrædelse den 1. maj 2024 eller snarest derefter.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lemvig Kommune, Vasen, 14b, 7620 Lemvig
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993728