BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kombinér køkkenarbejde med selskab af unge mennesker
VIA University College, Kostskoleafdelingen i Nr. Nissum søger en køkkenmedhjælper over 18 år med ansættelse pr. 12. august 2024. Stillingen er på 7-10 timer pr. uge.
Vi søger en medarbejder i køkkenet på VIA University College, Kostafdelingen i Nr. Nissum til lettere køkkenopgaver samt servering af aftensmad til husets 65 kostskoleelver i samarbejde med en ansat på Kostskolen.
Kantinens vision er at tilbyde et varieret og sundt udvalg af mad til vores kunder i en hyggelig atmosfære og derved bidrage til et godt studiemiljø på campus. Der arbejdes med udgangspunkt i bæredygtighed, brug af friske, delvist økologiske råvarer samt de officielle kostråd.
Vores team består af fem medarbejdere.
DIN PROFIL
Vi ønsker en aktiv og fleksibel kollega, som vil indgå i samarbejdet i køkkenet, og som vil deltage i kostfællesskabet med vores elever.
Vi ser dig som måske studerende, fleksjobber, efterlønner eller noget helt andet.
DINE OPGAVER
Opgaverne vil være lettere forberedelsesopgaver i køkkenet, rengøring, opvask, opvarmning af aftensmad, anretning, spisning med eleverne, oprydning samt opgaver efter dine kvalifikationer.
VI TILBYDER
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra køkkenverdenen, men ellers oplærer vi dig. Timerne er fordelt på mandag og onsdag aften fra kl. 16.30-20.00. Der kan komme ekstra vagter ved aften- og weekendarrangementer. Der er mulighed for vikartimer.
LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst.
Ansættelsessted er VIA University College, Kostafdelingen, Nr. Nissum, Svinget 5, Lemvig.
ER DU INTERESSERET?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Gitte Vistisen, e-mail: gvis@via.dk, mobil 8755 3291.
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 2. august 2024. Ansættelsestidspunktet er den 12. august 2024.
Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser. 27.000 studerende og kursister om året på en bred vifte af forskellige efter- og videreuddannelsesforløb. 2.200 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VIA University College, Svinget 5, 7620 Lemvig
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065105