BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lemvig Kommune søger en fagchef med solid erfaring og med viden om det børnesociale område. Som fagchef for børn og familier træder du ind i en kommune, hvor fællesskaber forpligter. Det ses i hele organisationen, lige fra det gode politiske samarbejdsklima til vores dygtige og dedikerede medarbejdere.
Lemvig er kendetegnet ved, at afstandene fra politiske beslutninger til konkret handling er kort. Det fordrer en børne- og familiechef med et skarpt organisatorisk blik, der evner at tænke helhedsorienteret og strategisk uden at give køb på den fleksibilitet, der også kendetegner Lemvig Kommune.
Som fagchef for Børn og Familie er du medspiller i mange sammenhænge, fra tidlig indsats og forebyggelse over drift af indsatser og foranstaltninger til myndighedsafgørelser. Du griber og medudvikler samarbejde, også i de vigtige snitflader med dagtilbud, skoler og ungeområdet. Du kommer til at arbejde både udviklingsorienteret på den lange bane og med konkret opgaveløsning og sparring her og nu.
Hvad skal du arbejde med
Fagchefen for Børn og Familie har til opgave at sikre og videreføre høj faglighed, trivsel og kvalitet på børne- og familieområdet. Dette sker bl.a. gennem:
- Du understøtter samarbejdet mellem det politiske niveau og alle niveauer af børne- og ungeområdet. Herunder yder du faglig rådgivning af det politiske system og deltager i alle udvalgsmøder. Dertil har du ansvar for sagsfremstillinger til 0-18-års-områdets politiske og faglige udvalg. Du indgår desuden i et tæt samarbejde med direktør for Familie og Kultur og fagchef for Læring.
- Du ved hvad der rører sig på det børnesociale område. Du kender lovgivning og udviklingstendenser og kan omsætte det til den sammenhæng, du kommer til at agere i. Du træffer de rigtige beslutninger i samspil med kollegaer og medarbejdere.
- Du sætter tydelige ledelsesmæssige rammer, hvor du giver handlerum, så afsnitsledere kan agere selvstændigt og tage lederskab i de konkrete situationer.
- Du er medansvarlig for implementering af politiske beslutninger, herunder Lemvig Kommunes vision, politikker og strategier for børn- og ungeområdet, såvel som tværgående fagområder. Herudover har du et koordinerende ansvar for udarbejdelse af eksempelvis styrelsesvedtægter og handleplaner for området, ligesom fagchefen er ansvarlig for opfølgning på dialog og aftalestyring i forhold til de decentrale enheder.
- Du deltager i relevante budget- og økonomiopfølgninger og forskellige interne og eksterne mødefora.
Hvem er du
Dine personlige kompetencer har særlig betydning for os. Din tilgang til mennesker bygger på tillid og ordentlighed. Vi vægter, at:
- Du har erfaring og kompetencer inden for området, der dækker familierådgivning, familiebehandling samt interesse for sundhedsplejen og gerne PPR.
- Du har ledelseserfaring og gerne kendskab til kommunal drift.
- Du arbejder målrettet, grundigt og velovervejet for at bevare og videreudvikle de gode resultater på børne- og ungeområdet.
- Du er konsensussøgende, men er ikke bange for at tage naturligt lederskab og investere i mennesker omkring dig.
- I din omgang med mennesker er du empatisk og troværdig, og du begår dig på alle niveauer i organisationen.
- Du er nysgerrig og inspirerende i tanke, ord og handling.
Ansættelsesprocedure
Første samtalerunde afholdes den 6. marts 2024 i tidsrummet kl. 14.00 – 20.30.
Anden samtalerunde afholdes den 20. marts 2024 i tidsrummet 14.00 – 18.00.
Du finder en uddybende job- og kompetenceprofil via dette link.
Yderligere information
Direktør for Familie og Kultur, Lars Borst Hansen på telefon 2119 3833.
Vi behandler naturligvis alle henvendelser og ansøgninger fortroligt.
Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside 04-03-2024 12:00.
Ansøgningsfristen udløber den 4. marts 2024 kl. 12.00.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter aftale om aflønning af chefer.
Der forventes tiltrædelse den 1. maj 2024.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lemvig Kommune, Vasen, 14b, 7620 Lemvig
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991080