Håndværker til Naturstyrelsen Vestjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du hænderne skruet rigtigt på, og kunne du tænke dig et job på en af Danmarks smukkeste arbejdspladser? Trives du med selvstændighed og ansvar? Hos Naturstyrelsen Vestjylland søger vi en ny kollega med håndværksmæssige færdigheder til at indgå i vores skovarbejderteam.

Opgaver og organisering
Naturstyrelsen Vestjylland forvalter store og sammenhængende statsejede naturarealer i Vestjylland, i alt ca. 25.000 hektar fra Ringkøbing i syd og til Lemvig i Nord. Naturområderne kendetegnes af de store arealer af skov, klitheder og søer/vådområder. Vi forvalter både naturværdier og borgernes mulighed for friluftsliv på arealerne. Herudover er vores opgaver mangeartede. For eksempel løser vi myndighedsopgaver inden for jagt- og vildtforvaltning og gennemfører naturprojekter som eksempelvis klimalavbundsprojekter, urørt skov og naturnationalpark, hvor vi har to under planlægning.

Vi er en del af Naturstyrelsen, der har 16 landsdækkende lokale enheder og et hovedkontor beliggende i Randbøl. Her i Vestjylland er vi ca. 30 medarbejdere. Den ene halvdel er skovarbejdere, der arbejder ude i naturen, og som du bliver en del af. Den anden halvdel, er funktionærer, der arbejder fra enhedskontoret beliggende i Klosterheden.

I jobbet vil du samarbejde med kolleger fra forskellige faggrupper i Naturstyrelsen. Du vil få engagerede kolleger, hvor samarbejdet er præget af gensidig tillid og respekt.

Vi leder efter en kollega, der kan tilføre vores team stærke bygningsmæssige kompetencer til at understøtte det praktiske arbejde på vores arealer. Der vil være tre hovedopgaver:

  • Mindre byggetekniske opgaver på enhedens bygninger (viceværtfunktion).
  • Beskrive og bestille byggetekniske opgaver hos eksterne håndværkere firmaer og i den forbindelse påtage et vist økonomi- og budgetansvar.
  • En lang række praktiske opgaver relateret til vores friluftsfaciliteter.
Hertil kommer en lang række mindre opgaver som en del af det samlede skovarbejderteam.

Din profil
Vi forventer, at du har en relevant byggeteknisk baggrund med vægt på praktiske færdigheder. Det betyder samtidig meget for os, at du er god til mennesker og har lyst til at samarbejde med andre, og at du ønsker at bidrage positivt til opgaveløsningen og fællesskabet på arbejdspladsen.

Konkret vil vi gerne, at du:

  • Har solidt og konkret kendskab til det byggetekniske område.
  • Har et godt samarbejdsgen, er god til at kommunikere og skabe gode relationer.
  • Er ansvarlig, loyal, initiativrig og handlekraftig samt af natur søger samarbejde og koordinering, og er præget af godt humør.
  • Har lyst til at tage fat på de mange og meget forskelligartede opgaver, der er på en lokal enhed.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en plads på et hold, hvor vi arbejder passioneret med natur og friluftsliv på de største sammenhængende naturområder, der findes herhjemme. Vi er stolte af det, som vi præsterer, og vi kan lide at arbejde sammen på tværs af faggrupper. Vi vil give dig det bedst mulige grundlag for dit arbejde, så du kan bruge din energi, faglighed og kreativitet til at skabe gode løsninger og resultater til gavn for naturen og glæde for friluftslivet.

Der er højt til loftet på vores arbejdsplads. Du vil få ansvar og mulighed for at afprøve og udvikle dine færdigheder og kompetencer. Naturstyrelsen udvikler i de her år markant sin tilgang til forvaltning af den statsejede natur – mere fokus på natur og friluftsliv. Det er en spændende tid, hvor du vil få mulighed for at bidrage til den nye retning for styrelsens arbejde.

Det er ikke et krav, at du bosætter dig i et af Naturstyrelsens huse, men vi foretrækker en person, som vil bo i tjenestebolig i Stråsø-området.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det statslige område samt tilhørende organisationsaftale for håndværkere og teknikere i Staten.

Ansættelsesområdet er Naturstyrelsen Vestjylland, Gammellandevej 35, Fabjerg, 7620 Lemvig.

Kørekort til personbil er påkrævet.

Tiltrædelse er 1. juli 2024.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte personaleskovfoged
Paul Schmidt Andersen på tlf. 21 77 90 65 eller mail psa@nst.dk.

Du kan lære mere om at arbejde i Naturstyrelsen her:
https://naturstyrelsen.dk/om-naturstyrelsen/job-og-uddannelse.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest
fredag den 26. april 2024.

Første runde af samtaler forventes afholdt i uge 21.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Naturstyrelsen, Vestjylland, Gammel Landevej , 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023799

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet