Ergoterapeut - spændende stilling til neurorehabilitering på sengeafsnit 14, Lemvig

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe både små og store mirakler for neurologiske patienter?
 
Ergoterapeut søges til engageret personalegruppe på sengeafsnit for neuro-rehabilitering. Neurocenter Lemvig er et sengeafsnit i Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt. 

En fast stilling som ergoterapeut på sengeafsnit S14 beliggende i Lemvig Sundhedshus er ledig til besættelse pr. 1/1 2024 eller snarest muligt. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Faglig og organisatorisk profil

Afdelingens opgaver er neuro-rehabilitering på regionsfunktionsniveau af patienter med middelsvære til svære symptomer overvejende efter apopleksi og traumatiske hjerneskader. Der er 13 sengepladser, og patienter modtages fra Region Midt's neurologiske akut-afdelinger på AUH og Regionshospitalet Gødstrup.

Vi fokuserer på, at tilbyde et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb. Et tværfagligt team - typisk bestående af sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut og fysioterapeut - er koordinerende og ansvarlig for det enkelte patientforløb. Afsnittets neurolog er patientansvarlig læge på alle forløb, og 2 logopæder og neuropsykolog er samarbejdsparter i patientforløb, hvor det er relevant.

Som ergoterapeut indgår du i teamet omkring den enkelte patient, hvor der koordineres og opgaveløses i fællesskab. Derudover varetager du de monofaglige ydelser ud fra behovene hos den enkelte patient.

Der samarbejdes om tematiserede gruppeterapier med temaer som fx køkkengruppe, havegruppe, kognitionsgrupper, håndfunktion mv prioriteret efter den aktuelle patientgruppes behov.

Inddragelse af pårørende, hjemmebesøg/hjemmetræning samt hjemmerehabilitering er centrale faktorer i forløbene.

Terapeuter har varierende fremmødeprofiler i hverdagene fra klokken 7 – 16.00 i faste arbejdstidsplaner samt en senvagt-ordning til kl 19. Fordelingen af senvagt er hver 14. dag og en rotationsordning på fredage, hvor mødetiden afhænger af ansættelsesnorm. Senvagten varetager prioriterede opgaver i den samlede afdeling. 

Der er 4 fysioterapeuter og 5 ergoterapeuter i afsnittet, hvor funktioner som specialeansvarlig og praktikvejleder er inkluderet. Vi er praktiksted for ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende samt sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent-elever.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde

Der kan rekvireres en generel stillings- og funktionsbeskrivelse https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/siteassets/job/job/stillinger/ergoterapeut.pdf

Om stillingen

Vi søger en ny kollega:

  • med erfaring og dokumenterede kompetencer indenfor neuro-rehabilitering 
  • med interesse og lyst til tværfagligt samarbejde
  • der kan forvalte monofaglige og tværfaglige behov i et samarbejde
  • der åbent og nysgerrigt går ind i nye udfordringer og benytter sig af kollegial sparring
  • der kan inddrage kreativitet og humor
  • der med empati og respekt kan forholde sig til behov hos patient og pårørende.

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er et højtspecialiseret neuro-rehabiliteringshospital, som siden 1998 har haft ansvaret for rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fra hele Vestdanmark og på landsplan både klinisk fagligt samt inden for uddannelse og forskning. Hammel Neurocenter består af 3 matrikler, der ligger i Hammel, Skive og Lemvig. Der er i alt 114 sengepladser, hvoraf der er 50 højtspecialiserede pladser og 64 regionale - henholdsvis 24 i Hammel, 27 i Skive og 13 i Lemvig. Der udskrives årligt mere end 1.000 patienter, og behandles knapt 1.000 patienter ambulant. Neuro-rehabiliteringen foregår i 4 subspecialiserede klinikker med i alt 10 sengeafsnit.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Skive og Neurocenter Lemvig, sengeafsnit 14 i Lemvig Sundhedshus. Hospitalsenhed Midt har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt. 
De fire regionshospitaler og sengeafsnittet i Lemvig danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk 

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Sengeafsnit S14 i Lemvig/Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Susanne Vøldike på tlf. 7843 7165.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID (gælder kun sundhedspersonale), oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag d. 20/11 2023.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i Lemvig fredag d. 24/11 2023.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Østergade 30, 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938125

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet