Erfarne tandlæger søges til spændende stillinger i Nordvestjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tandplejen Nordvestjylland søger erfarne tandlæger og en cand. Odont.

Tandplejen Nordvestjylland søger pr. 1. september 2024 fuldtids- og/eller deltids tandlæger.

Ønsker du et varierende job med mulighed for faglig udvikling og masser af udfordringer i et godt kollegialt miljø med mange tandlæger at sparre med, så er Tandplejen Nordvestjylland det rette sted at få eller bruge din erfaring i alle tandlægefagets discipliner inden for børne-, ungdoms- og voksentandpleje. 
I voksentandplejen er der mulighed for at behandle patienter i målgruppen for omsorgstandpleje, socialtandpleje og specialtandpleje. Herudover har vi brug for tandlæger til tandpleje for det voksende antal 18-21-årige. I voksentandplejen har vi brug for dygtige tandlæger med mod på og erfaring med endodonti, kirurgi og protetik. 

Uanset erfarings niveau vil du få en grundig introduktion til vores måde at arbejde på, så du føler dig klædt godt på til opgaven. Er du nyuddannet, er der altid en erfaren kollega at spørge til råds og du vil få tildelt en mentor. Vi har et fastlagt introduktions program og vægter højt at få dig godt ombord i vores team.

Vi søger engagerede tandlæger med høj faglighed, som vil medvirke til at skabe bedre tandsundhed og som interesserer sig for den gode kommunikation mellem mennesker, både i forhold til patienter, pårørende og blandt kolleger. 

Tandplejen Nordvestjylland varetager tandpleje for ca. 16.000 børn og 470 voksenpatienter i Lemvig og Holstebro Kommuner. Pr. 1/1-2025 kommer Struer Kommune med i samarbejdet og Tandplejen vil have omkring 60 ansatte.

Tandplejen udføres på to større nyindrettede klinikker på henholdsvis Lemtorpskolen i Lemvig og i Center for Sundhed i Holstebro. Der vil være mulighed for at arbejde på begge klinikker (og efter 1/1-2025 også på klinikken i Struer). 

Vi er fleksible i forhold til eventuelt ønske om kombination med arbejde i privat praksis, hvis du er nyuddannet. For erfarne tandlæger har vi et stort ønske om flest mulige timer i Tandplejen for at sikre kontinuitet. 

Seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse viste stor tilfredshed med arbejdsmiljøet i Tandplejen. Vi vægter professionalisme og godt kollegialt samarbejde højt. Der er gode muligheder for efteruddannelse.

Vi ser frem til at høre fra dig – og glæder os til at møde dig.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.

Vil du vide mere
Hvis du vil have flere oplysninger om Tandplejen og stillingens indhold, er du meget velkommen til at kontakte overtandlæge, Marianne Blegvad, tlf.: 40 76 51 36

Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest mandag den 10. juni 2024. Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 21. juni 2024.

 

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 10-06-2024.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lemvig Kommune, Nissumvej 10, 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053593

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet