BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lemvig kommune søger en dagplejer i Bækmarksbro området og Lemvig by, med tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1. april 2024.
Brænder du for at arbejde professionelt med børn? Og ønsker du en selvstændig hverdag, hvor du selv planlægger dagen med udgangspunkt i børnene? Så er Lemvig Kommunes dagpleje lige noget for dig!
Som dagplejer arbejder du hjemme. Kram og smil er hverdagskost, og du får mulighed for at gøre en forskel i de vigtigste år af børnenes liv. Du og dine dagplejebørn sætter selv tempoet, og det giver tid til at være ambitiøs med det pædagogiske arbejde med det enkelte barn. Det vigtigste er, at du er empatisk og formår at skabe gode relationer til børn og forældre. Selvom jobbet er selvstændigt, bliver du en del af et større netværk. Du har altid et team af kolleger i nærområdet, og en dagplejepædagog bag dig, som er klar med støtte og sparring.
Vi tilbyder:
- mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt
- udstyr til børnene til din rådighed
- tæt samarbejde med dagplejepædagoger, dagplejeleder og vores sekretariat
- ansvar og indflydelse på din egen hverdag
- tæt kollegial sparring og mentorordning
- legestuegruppe med kolleger fra lokalområdet
Vi forventer at du:
- har en god intuition og kan skabe tryghed og gode relationer gennem omsorg og nærvær
- kan se det enkelte barns behov og planlægge din dag ud fra det
- brænder for at arbejde professionelt og pædagogisk med børn – hvor du altid har børnenes trivsel, læring og udvikling i fokus
- vil det gode samarbejde - med børn, forældre, kolleger og dagplejepædagoger
- stiller dit hjem til rådighed, så boligen bliver en del af et trygt og inspirerende miljø, hvor børnene kan lære
- formår at arbejde tæt sammen med tværfaglige samarbejdspartnere; for eksempel talepædagog, ergoterapeut og sundhedsplejen
- deltager i legestue og andre arrangementer til glæde for børnene
- deltager i dagplejens 4 årlige aftenmøder.
Du vil blive klædt på til arbejdet med at omsætte dagplejens læreplan i forhold til, hvordan du skaber de bedste rammer for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse. Det næste år kommer vi til at arbejde med børnefællesskaber – samspil og relationer.
Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Arbejdsugen er 48 timer med optjening af afspadsering som kompensation for arbejdstiden.
Ønsker du at vide mere, kan møde os i Frivillighedshuset, Vasen 14, Lemvig, onsdag d. 7. februar kl. 16.30 – 17.00, eller kontakte souschef Betina Langer på tlf.nr. 41459680 eller tilsynsførende dagplejepædagog Lone Lyng på tlf.nr. 41459689
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 18-02-2024.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lemvig Kommune, Vasen, 14, 7620 Lemvig
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982752