BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lemvig Kommune vil i projekt ”Unge på vej” skabe et netværk af frivillige erhvervsmentorer for unge under 30 år. Projektet er særligt målrettet unge med andre problemer udover ledighed og som har behov for hjælp til at opnå uddannelse eller erhvervserfaring med henblik på varig beskæftigelse.
Vi tror på at en frivillig erhvervsmentor gennem motivation, støtte og netværk, kan øge de unges motivation og selvværd og dermed hjælpe dem godt på vej mod job eller uddannelse.
Indsatsen er et supplement til den beskæftigelsesrettede indsats, der i forvejen sker i samarbejde mellem den unge og Jobcentret.
Så har du kompetencerne til at opsøge, rekruttere og facilitere frivillige erhvervsmentorer og brænder du for at matche disse med unge i projektet, er det måske dig vi gerne vil have ombord i Job- og virksomhedsservice. Du vil få mulighed for at være en del af en meningsfuld indsats, hvor erhvervsmentorenes, de unges resultater og oplevelser er den store motivationsfaktor. Samtidig anvender du dine kompetencer som virksomhedskonsulent til at etablere og pleje de gode virksomhedskontakter og skabe gode jobmatch mellem ledige og virksomhederne.
Stillingen som koordinator for erhvervsmentorer er et 3 – årigt projekt og funktionen kombineres med funktionen for virksomhedskonsulent og udgør dermed 37 timer / uge.
Jobbet
Som koordinator for erhvervsmentorer og virksomhedskonsulent vil dine primære opgaver være, at rekruttere frivillige erhvervsmentorer og facilitere ordningen. Du får blandt andet til opgave at:
- Rekruttere frivillige erhvervsmentorer
- Bidrage til udviklingen af den frivillige erhvervsmentorindsats og udbrede kendskab til ordningen
- Ud fra en faglig og strategisk vurdering at skabe kvalitetsmatch mellem unge ledige og frivillige erhvervsmentorer
- Aktivt kan indgå i tæt dialog med borgere, virksomheder, beskæftigelsessagsbehandlere og andre relevante samarbejdspartnere
- Tæt kontakt og let tilgængelig service for erhvervsmentorerne i forbindelse med sparring i etablerede match. Ligeledes bliver du generelt set et vigtigt bindeled mellem Jobcentret, erhvervsmentoren og dennes virksomhed
- Arrangere og afvikle temabaserede arrangementer med erhvervsmentorer (og unge ledige) – samt facilitering af disse.
- Kommunikation af gode historier fra indsatsen både internt og eksternt
- Opsøgende og serviceorienteret kontakt til virksomheder med information om samarbejdsmuligheder, diverse ordninger, relevant lovgivning indenfor beskæftigelsesområdet samt afdække behov for arbejdskraft
- Skabe jobåbninger, praktikker, løntilskud, lønnede timer m.v.
- Opbygge et samarbejde med lokale virksomheder om netværks- og træningsbanevirksomheder
Hvem er du?
Din dagligdag vil være præget af et højt aktivitets- og serviceniveau, og du skal trives i en hverdag, hvor opgaven hurtigt kan ændre karakter, og vi sammen skal finde nye løsninger. Du får stor grad af indflydelse på dine opgaver og fleksibilitet i din arbejdsdag, og vi sætter pris på, at du byder ind med gode ideer og udfordrer os i måden, vi arbejder på. Vi glæder os til at høre dine bud på, hvordan du vil bringe dine erfaringer og personlige kompetencer i spil i denne rolle.
Det er vigtigt at du:
- Har personlig gennemslagskraft
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt i opgaveløsningen, men forstår vigtigheden i at kunne samarbejde på tværs i organisationen og være en god ambassadør udadtil for virksomhederne
- Er udadvendt, proaktiv og har et smittende positivt humør
- Er nysgerrig og kan se muligheder fremfor begrænsninger
- Er empatisk og god menneskekender
- Kan tage initiativ og være vedholdende i forandringsprocesser
- Har gode IT-færdigheder og har let ved at lære nye IT-systemer
- Har lyst til at være en del af en arbejdsplads i løbende udvikling og forandring og bidrager til at bevare det gode arbejdsmiljø
Vi forventer at:
- Du kan omsætte din faglige erfaring til kvalitetsmach mellem frivillige og unge
- Du kan bidrage til et stærkt fagfællesskab i virksomhedsgruppen, der understøtter jobcentrets øvrige teams
- Du har et stort kendskab til jobmarkedet og kendskab til forskellige uddannelses- og karrieremuligheder
- Du stiller høje krav til dig selv, når det handler om serviceniveauet overfor virksomheder og kolleger
- Er klar til at prøve kræfter med at arbejde med frivillige og har øje for eventuelle dilemmaer
- Har lyst til at samarbejde med en masse fantastiske frivillige omkring indsatsen
Dit nye team
Som virksomhedskonsulent og koordinator for erhvervsmentorer, bliver du en del af Job- og virksomhedsservice i Jobcenter Lemvig. Vi er en attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø, plads til selvstændighed og mange berøringsflader.
Hvis du vil vide mere
Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder for Job- og virksomhedsservice Linda Møller Larsen på tlf. 96631250 / 61805656.
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som virksomhedskonsulent efter gældende overenskomst.
Der er tale om en 3-årig projektansættelse.
Tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest muligt efter aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 04-11-2024 08:00.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lemvig Kommune, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127883