Har du interesse for logistik og kunne du tænke dig, at blive en del af vores team, så er du måske vores nye kollega.
Om os
Vi er en del af Supply Chain Division , som er en moderne logistikvirksomhed, der støtter forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. Vi har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service.
Supply Chain Division er sammensat med cirka 75% civile og 25% militære medarbejdere.
Om stillingen
Vi tilbyder et job, hvor du vil indgå i depotets drift, hvor der dagligt varetages plukke og driftsopgaver ved særligt materiel i Klosterheden/Dejbjerg og Hjøllund.
Det kan forekomme, at der pludseligt skal være fokus på en prioriteret opgave, hvorfor arbejdsopgaverne og arbejdsstedet kan variere fra dag til dag.
Om dig
Det er ønskeligt, at du har en relevant uddannelse inden for lager og logistik, det kan f.eks. være lager- og transportoperatør, lager- og logistikoperatør eller disponent lager og transport.
Du skal være i stand til at varetage transportopgaver med klasse 1. i både ind- som udland. Det forventes at du varetager opgaverne med rettidig omhu, da vi er meget kvalitetsbevidste.
Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til særligt materiel og er i besiddelse af truckcertifikat og kørekort til lastbil/hænger samt en gyldig ADR-uddannelse.
Det er endvidere en fordel, hvis du er en rutineret bruger af SAP R/3 og Office pakken samt vant til almindelige arbejdsprocedurer på et lager.
Vores forventninger til dig som vores nye medarbejder er, at du er positiv over for forandringer, bidrager til samarbejdet og kan holde fokus på opgaven.
For at få det bedste resultat i opgaveløsningen, stiller det store krav til dig som medarbejder, at du er i stand til at kunne skabe relationer på tværs af organisationen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for
specialarbejdere m.fl. i staten mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriets og Offentlige Ansattes Organisationer- Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Basislønnen udgør pr. måned 27.631,10 kr. med uddannelse og 25.042,33 kr. uden uddannelse.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 15% af den pensionsgivende løn.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte L. Hansson på telefon 2555 2841.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.
Ansøgningsfrist: 15. december 2024
Ansættelse forventes at ske pr. 01. februar 2025 eller efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Klosterheden, Hennysvej , 7620 Lemvig
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156783