Er du en dygtig og erfaren bygningsstruktør/betonarbejder, der sætter en ære i godt håndværk?
Drømmer du om et job, hvor du kan arbejde med både store og små projekter og være en del af et team, der prioriterer kvalitet og samarbejde?
Vi søger, på vegne af vores kunde, en engageret og positiv medarbejder til et fast job i en veletableret virksomhed i Vestjylland.
Om jobbet
Du bliver en del af et større team, hvor kvalitet og kundetilfredshed er i højsædet. Opgaverne spænder bredt og kan inkludere alt fra støbning af gulve og fundamenter til større specialprojekter. Arbejdet foregår primært i området omkring Lemvig, Holstebro og Struer.
Der er fokus på samarbejde og godt kollegaskab, og du vil få mulighed for at bidrage aktivt til projekterne med din erfaring og faglige stolthed.
Opstart i try&hire forløb - det vil sige ca. 3-4 mdr. prøveperiode gennem Akurat og herefter med henblik på fastansættelse hos vores kunde.
Vi tilbyder
En fast stilling i en virksomhed med et godt ry i branchen.
Varierende arbejdsopgaver, der giver faglige udfordringer.
Et stærkt hold af dygtige kolleger.
En arbejdsplads, der prioriterer kvalitet og kundetilfredshed.
Vi søger dig, der
Har erfaring med betonstøbning, gerne med fokus på gulve, fundamenter og andre specialopgaver.
Arbejder omhyggeligt og med fokus på kvalitet.
Er god til at samarbejde og trives i et team.
Har kørekort (kategori B).
Om virksomheden
Vores kunde er en lokal byggevirksomhed med mange års erfaring og et solidt omdømme i branchen. Virksomheden arbejder med opgaver for både private og erhverv og har et team af erfarne håndværkere, der kan løfte både små og store opgaver. De sætter en ære i at levere kvalitetshåndværk og i at have tilfredse kunder.
Ansøgning
Er du interesseret? Opret dig via linket og vedhæft et opdateret CV. Du er velkommen til at kontakte os på 9641 1111 for mere information om stillingen. Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke med at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Akurat, Nupark, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153212