AC-fuldmægtige til sagsbehandling af sager i kystzonen (midlertidig ansættelse)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Udviklingen af de danske kyster er en opgave med stor bevågenhed og mange interessenter. Vil du bruge dine kompetencer til at løse opgaver, der sikrer balancen imellem anvendelse og hensyn til kystnaturen?

Så har vi en spændende stilling, der vil give dig gode muligheder for at udfolde dig inden for en statslig myndighed med stor berøring til borgere, myndigheder og andre interessenter.

Kystdirektoratet spiller en central rolle i klimatilpasningen langs kysterne. En af kerneopgaverne er at administrere naturbeskyttelseslovens regler om beskyttelse af vore fælles strande og kyststrækninger.

Om opgaverne
De primære opgaver er varetagelse af Kystdirektoratets myndighedsopgaver i kystzonen, med fokus på naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse og klitfredning.

Du bliver en del af vores team inden for varetagelse af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelse og klitfredning, der har til formål at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, der er knyttet til kysterne. Udover konkret sagsbehandling af ansøgninger og anmeldelser mv., vil du afhængigt af dine kompetencer også kunne komme til at indgå i andre opgaver og medvirke ved udvikling og optimering af sagsbehandlingen.

Om dig
Vi søger dig, der kan kende dig selv i følgende:

  • Du har varetaget konkret sagsbehandling med kontakt til borgere, erhvervsliv, myndigheder mv.
  • Du har solide forvaltningsretlige kompetencer fra f.eks. en kommune eller anden statslig myndighed, gerne inden for natur- og miljøområdet med varetagelse af naturbeskyttelsesloven, planloven eller anden relevant lovgivning.
  • Du har stærke kommunikative kompetencer både skriftligt og mundligt og formår også at bevare overblikket og det gode humør under pres.
  • Du tager ansvar for egen opgaveløsning og arbejder struktureret og systematisk med henblik på at få opgaverne i teamet løst effektivt og i rette kvalitet.
Du kan f.eks. have en uddannelse som cand.jur., landskabsforvalter, en naturfaglig kandidatuddannelse eller lignende kompetencer.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du gennem arbejdet med at balancere beskyttelse og benyttelse i kystzonen vil kunne udvikle dig inden for en række grene af den statslige forvaltning. En institution, hvor der i det daglige er direkte berøring med borgere og virksomheder. Kystdirektoratet er en attraktiv arbejdsplads kendetegnet ved udviklende opgaver, godt humør, et skarpt blik for omverdenens krav og forventninger samt dygtige og engagerede medarbejdere og ledere.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig eller på Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl. Oplæringen vil foregå i Lemvig, hvorfor man skal være forberedt på at være tilstede i Lemvig i onboarding-perioden.

Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Da vi har fået tilgang af opgaver, har vi modtaget en foreløbig bevilling, hvorfor stillingerne er indtil videre er tidsbegrænsede indtil 31. december 2025.

Starttidspunktet er 1. juni 2024 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder Katrine Witt på telefon 25 41 97 50.

Du kan læse mere om Kystdirektoratet på kyst.dk og om Naturstyrelsen på nst.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, beståede eksamener inkl. karakterer senest den 21. april 2024.

Rekrutteringsforløb
Samtaler gennemføres onsdag d. 24. april 2024 i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig.

Der kan indgå en skriftlig case-opgave i forbindelse med samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kystdirektoratet, Højbovej , 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026441

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet