Underviser i historie og idræt til årsvikariat på Lemvig Gymnasium

dato

Fra den 1. august 2025 søger vi en underviser til at dække et årsvikariat i fagene historie og idræt. Det er vigtigt at du også oplyser hvilket andet fag, du har, hvis du har fag udover enten idræt eller historie. Undervisere uden pædagogikum er meget velkomne til at søge stillingen.

Vi er et lille vestjysk gymnasium med ca. 300 elever og ca. 35 lærere fordelt på fire ungdomsuddannelser: STX, HHX, EUX og EUD. Derudover har vi også et 10. klassestilbud for kommunens unge, der har deres egne lærere.

Gymnasiet er placeret i den gamle købstad og havneby Lemvig. Byen ligger ved Limfjorden, en halv times kørsel nord for Holstebro i det smukke område mellem Limfjorden, Vesterhavet og Klosterheden Skovdistrikt. Her er rig mulighed for at få sig en attraktiv bolig i skønne omgivelser og få et aktivt fritidsliv med fjord, hav og skov lige uden for døren.

Vi er et egnsgymnasium, der er grundlagt for at unge mennesker kan tage en ungdomsuddannelse i lokalområdet. Vi stræber efter at være en god og åben ungdomsuddannelse, som gennem undervisning og oplevelser kan dimittere livsduelige og dygtige unge til en fremtid, som de har lyst til at være med til at forme. Vi er internationalt orienteret med stærk tilknytning til venskabsskoler i Spanien og Tyskland. Vi er akkrediteret som Erasmus+-skole.

Vi prioriterer fællesskab, demokrati og kontakt til det lokale erhvervs-, kultur- og foreningsliv højt. Vi har et godt kollegialt miljø og gymnasiets størrelse betyder tryghed og nærhed i dagligdagen og tæt kontakt og samarbejde mellem elever, lærere og ledelse. Vi søger lærere, der har lyst til at arbejde med egnens søde unge mennesker og som vil være med til at skabe et højt fagligt niveau i undervisningen med udfordringer til alle.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem GL og staten. Ansøgere skal have faglig kompetence til undervisning i de gymnasiale uddannelser, jf. Undervisningsministeriets bestemmelser herom. Ansættelsesgraden afgøres alt efter undervisningskompetencer og fagkombination.

Se mere om os på vores hjemmeside: https://www.lemvig-gym.dk/

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte rektor Bo Larsen (bl@lemvig-gym.dk) på 2548 7102 eller vicerektor Christina Trolle Bojesen (cb@lemvig-gym.dk) på 2484 4504.

Motiveret ansøgning samt andre relevante bilag som cv, eksamensbeviser osv. sendes som samlet pdf via www.gymnasiejob.dk. Ansøgningsfrist 10. juni 2025 kl. 12.00 via gymnasiejob.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Lemvig Gymnasium, Romvej, 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3af14642-ee11-4b7c-a27c-282193ede87c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet