SSP-konsulent UNG LEMVIG pr. 1. januar 2023

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder nu en enestående mulighed for at gøre en forskel for børn og unge i Lemvig Kommune! Brænder du for det forebyggende arbejde, så skal du læse dette stillingsopslag. 

Fra 1. januar 2024, eller snarest herefter, søges en fleksibel og faglig velfunderet SSP-konsulent til UNGLEMVIG, idet vores nuværende SSP-konsulent har fået en anden stilling i UNGLEMVIG.

UNGLEMVIG, den kommunale ungdomsskole, er et kraftcenter for børn og unge fra 4. klasse til 18 år og består af en vifte af ungetilbud såsom klub-, fritids-, undervisnings- og forebyggende tilbud, der er tilgængelige for alle unge i Lemvig Kommune. Vi er ambitiøse på de unges vegne og vil sætte spor, som unge husker når de bliver voksne.

Du bliver den gennemgående SSP-konsulent, der er den primære tovholder på samarbejdet med forældrene, skolerne, klubberne, Børne- og Familiecentret, politiet og andre relevante aktører. Du får to SSP-kollegaer, som er ansat på færre timer, og sammen udgør I SSP-indsatsen i Lemvig Kommune. Ledelsesmæssigt refererer du til ungdomsskolelederen, og du knyttes ligeledes tæt til dine kommende kollegaer, som primært arbejder i klubben. 

Stillingen som SSP-konsulent dækker en mangfoldig opgaveportefølje, hvor du: 

  • Arbejder systematisk og målrettet med den kriminalpræventive indsats overfor børn og unge.
  • Agerer synligt i lokalområderne og opfanger bekymrende signaler. 
  • Har fingeren på pulsen i forhold til tidens trends blandt unge herunder kriminalitet, sociale medier, trivsel, rusmidler mv. 
  • Er indstillet på at indgå i mange samarbejdsrelationer, og opbygge et solidt kendskab til lokalområderne og de miljøer som børn og unge færdes i. 
  • Holder oplæg for både børn, unge og forældre i skoler, klubber og for andre relevante aktører. 
  • Er tovholder på Ungeprofilundersøgelsen, og koordinerer samarbejdet herom.

Stillingen rummer altså en mangfoldig hverdag, der stiller følgende krav til vores kommende kollega: 

  • Du har erfaring og relevant uddannelse inden for det pædagogiske og forebyggende område. 
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet. 
  • Du skal være verdensmester i at håndtere relationer – både til børn, unge og samarbejdspartnere. 
  • Du skal have bil til rådighed og formå at planlægge din egen arbejdstid, der kan variere fra morgen til aften - ligesom du skal forvente aftenarbejde en dag om ugen, og weekendarbejde et par gange årligt.
  • Du skal være faglig tydelig og skal kunne indgå i et konstruktivt samarbejde med vores nære samarbejdspartnere i skoleregi, socialrådgivere, klubber mv. 

Du skal derfor kunne se potentiale i at arbejde på mange arenaer og skabe helhedsorienterede løsninger, der går på tværs af mange forskellige aktører med udgangspunkt i de unges perspektiver. 

Vi har høje forventninger til vores kommende kollega, og du kan derfor også have tilsvarende høje forventninger til os som arbejdsplads, hvor vi tilbyder: 

  • En nyetableret og veldrevet institution, der ønsker et tæt og nært samarbejde med relevante aktører. 
  • En arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau hvor et tæt samarbejde med UNGLEMVIG’s øvrige afdelinger er en naturlighed. 
  • Kollegaer som brænder for deres arbejde, og som sætter pris på faglige drøftelser og vidensdeling, som en naturlig del af hverdagen. 
  • Et arbejde med stor frihed, fleksibilitet og faglige udfordringer.
  • En ledelse og kollegaer, der er tæt på med faglig sparring, fokus på børne- og unge perspektivet og som har ambitioner for dit arbejde. 
  • En arbejdsplads med højt til loftet, og hvor humoristisk sans bidrager til det gode arbejdsmiljø. 

Løn og ansættelsesvilkår: 
Du ansættes efter gældende overenskomst på området.

Du skal have kørekort, og skal bruge din egen bil i forbindelse med arbejdet. 

Arbejdstiden er 30 – 32 timer – vi er fleksible for den rette ansøger. 

Der indhentes reference samt børneattest, hvis du tilbydes stillingen. 

Vil du vide mere: 

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder og SSP-konsulent Marianne Dræby på 2921 7182 eller ungdomsskoleleder René Jeppesen på 2966 6892.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 20-11-2023 08:00.

Der afvikles ansættelsessamtaler d. 23.11.2023

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lemvig Kommune, Østergade 50, 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928847

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet