Medarbejder til miljøopgaver, projektansættelse i et år

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du finde vej gennem lovgivningen på miljøområdet, når det handler om statslige drifts- og anlægsopgaver? Har du lyst til at arbejde med miljøsiden af kystbeskyttelse, oprensning samt drift og vedligehold af maritime anlæg? Så har du nu mulighed for et spændende job i Kystdirektoratets Team Anlæg.

Dine opgaver
Team Anlæg er ansvarlig for kystbeskyttelsen på den centrale del af Vestkysten, oprensning i en række havne og sejlløb samt for drift og vedligeholdelse af de statslige havneanlæg og sluserne i Hvide Sande og Thorsminde.

Dine primære opgaver vil være ansøgninger og indhentning af tilladelser i forbindelse med de projekter, der udføres i teamet. Oftest skal der udarbejdes miljø- og Natura2000-konsekvensvurderinger for de projekter, der skal søges tilladelse til. Tilladelsesprocessen omfatter udbud samt rådgiver- og økonomistyring.

Oprensning af havne indebærer i flere tilfælde forurenet sediment, derfor er håndtering heraf en del af tilladelsesprocessen.

Vi forventer, at du i samarbejde med en kollega er tovholder på hele porteføljen af tilladelser og sikrer, at vilkår overholdes, samt at de nødvendige tilladelser indhentes eller løbende fornyes.

Du er klar til at deltage i opgaveløsningen på tværs af teamets opgaver, hvor du som projektleder eller -deltager skal kunne bidrage til flere projekter og holde flere bolde i luften ad gangen. Det kan f.eks. være med planlægning, drift og tilsyn med sandfodringer samt oprensninger og konstruktionsarbejder, som knytter sig til de aktiviteter, der skal søges om tilladelse til.

Ligeledes vil du kunne komme til at indgå i tværgående opgaver og projekter i Kystdirektoratet samt i Naturstyrelsen.

Din profil
Du har viden om miljølovgivning inden for Team Anlægs ansvarsområder. Det vil sige Kystbeskyttelsesloven, Miljøvurderingsloven, Råstofloven, Natura 2000-reglerne samt vandramme- og havstrategidirektiverne som de væsentligste.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være geolog, biolog, naturforvalter, jordbrugsteknolog (natur og miljø) eller anden relevant akademisk uddannelse i kombination med viden om lovgivningen på miljøområdet.

Du har stærke faglige kompetencer på miljøområdet og gerne erfaring med tilladelser og miljøvurderinger. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til udbudsregler, aftalegrundlag, opfølgning og tilsyn.

Hvis du har kendskab til miljøfarlige forurenende stoffer, og hvordan de håndteres og behandles, når de er i sediment, er det et plus.

Bæredygtighed vil være et gennemgående parameter i mange projekter, og du skal derfor kunne tænke dette ind i opgavevaretagelsen.

Da opgaveporteføljen i Team Anlæg spænder vidt, er det vigtigt, at du er klar til at sætte dig ind i nye fagområder, at du opsøger viden og bidrager positivt til teamets samarbejde og samlede opgaveløsning.

Du kommunikerer klart og sikkert, både i skrift og tale på dansk og engelsk, og du kan arbejde med relevante digitale værktøjer, herunder GIS.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et erfarent team med en høj faglighed og bred opgaveportefølje. Kollegerne i teamet har viden og erfaring med tilladelser og miljøvurderinger, derfor er der mulighed for oplæring inden for ansvarsområderne og de konkrete opgaver.
Vi har en flad organisationsstruktur og en uformel omgangstone, som også omfatter at vi tager os af hinanden. Og der er plads til sjov”, fortæller seniorprojektleder Lars Olsen.

Der er fleksible rammer for arbejdet, og vi lægger vægt på balance mellem privatliv og arbejdsliv. Vi har flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.

Om os
Kystdirektoratet er fagligt førende ekspert på kysterne i Danmark. Vi sætter vores viden i spil for at skabe værdi for mennesker og natur. Samarbejde er en grundsøjle i vores organisation, og vores faglige opgaver er organiseret i teams og projekter. Hos Kystdirektoratet får du mulighed for at udvikle dig som medarbejder, og du er med til at skabe tryghed for vores samfund. Din arbejdsplads er placeret midt i Lemvig og er tæt på både Limfjorden og Vestkysten. I alt kan Danmark bryste sig af mere end 7.300 km kystlinje. Du kan være med til at arbejde for, at benyttelse og beskyttelse går hånd i hånd på hver en kilometer.

Vil du vide mere om Kystdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere her https://kyst.dk/om-os/job-og-uddannelse/.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
eller i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 med tilhørende organisationsaftale for jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig. Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse.

Ansættelsen er en projektansættelse i et år.

Rekrutteringsforløb
Samtaler gennemføres den 24. og 25. august. Samtaler gennemføres i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig.

Tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte områdechef Niels Kristian Kvistgaard, telefon 91 35 74 38.

Du kan læse mere om Kystdirektoratet på kyst.dk og om Naturstyrelsen på nst.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV og eksamensbevis senest
fredag den 18. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170663&DepartmentId=8430&MediaId=3654&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874114

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet