Tag familien med til en uforglemmelig dag fyldt med spændende aktiviteter fra mandag til fredag. Vi har skruet op for legen, så der er noget for alle aldre.
Kl. 11: Få gang i din ”rugbrødsmotor”
Et værksted, hvor du kan lege og lære om energi – og hvordan den kan flyttes og bruges til andre formål.
Kl. 13: Introduktion til leg i ”Lidenlund i Børnehøjde”
Træd ind i en verden af fantasi, udklædning og rolleleg, hvor både store og små kan opleve vores miniby Lidenlund på børnevenlig vis.
Kl. 14: Hornske-værksted
Lav din egen hornske og hør historien om, hvordan de blev lavet i gamle dage på Lemvigegnen.
Tag børnene i hånden, og kom med til en uge fyldt med sjove aktiviteter, læring og leg!
Entre for børn: gratis. Alle aktiviteter er gratis, og kræver ingen tilmelding (pris pr. hornske 30 kr.)
Hvad kan du ellers more dig med på museet? Her er en hurtig oversigt:
- Leg med bondegårdens dyr
- Gå på bogstavjagt på museet (spørg i receptionen)
- Læg et kæmpestort puslespil med billeder fra Lemvig
- Frk. Walstrøms hattebutik: Leg med de flotte hatte – og sælg til forældre
- Lav din egen film: stop motion i Lidenlund
- Skriveøvelser og farvelægning i bondestuen: Skriv på tavle med griffel som i gamle dage og farvelæg flotte tegninger
Museet er åbent kl. 11-16 – vi glæder os til at se jer!