BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Psykologfaglig afdelingsleder til VISO opgaver samt interne opgaver i vores videns- og innovationscenter for socialfaglig praksis – Lemvig Kommune
Som afdelingsleder for VISP er du daglig leder for et team bestående af fem medarbejdere. Centrets helt overordnede opgave er faglig kvalificering, understøttelse og udvikling af fagpersoner, og derigennem også organisationer, som arbejder med voksne borgere inden for psykiatri, handicap og demensområdet.
Lemvig Kommune er VISO leverandør på områderne demens og komplekse psykiske vanskeligheder og psykiatriske lidelser.
Som afdelingsleder hos os vil du skulle stå i spidsen for den daglige, faglige og strategiske udvikling af teamets indsatser såvel internt i hele kommunen og eksternt. Indsatserne består aktuelt af salg af såvel udredning, rådgivnings- og videns ydelser til VISO, intern kursusvirksomhed, supervision og faglig sparring samt diverse rådgivningsopgaver.
Vi ønsker os en psykolog med væsentlig praksiserfaring med demens eller psykiatriområde. Det er en fordel hvis du også har erfaring med undervisning og/eller faciliterings- og konsulentopgaver samt ledelse.
Du skal være en god formidler både verbalt og på skrift.
Da vi løser opgaver i hele landet, skal du være fleksibel i forhold til både arbejdstid og sted ligesom det er afgørende at du har kørekort.
Vores organisation er præget af en uformel omgangstone og en stor grad af indflydelse på såvel organisationens udvikling, men også på tilrettelæggelse af eget arbejde.
Som afdelingsleder hos os, vil du komme til at indgå i Center for Sociale Tilbuds lederteam, hvor du får 4 erfarne afdelingsleder kollegaer. Center for Sociale Tilbud rummer tilbud til borgere inden for det specialiserede specialområde i form af dagtilbud, bostøtte, botilbud og STU.
Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Centerleder Tanja Guldhammer på 23289911 eller tgso@lemvig.dk.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 11-10-2023 08:00.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lemvig Kommune, Vasen, 14, 7620 Lemvig
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://lemvig.career.emply.com/ad/psykologfaglig-afdelingsleder-til-visp/r3zhoc/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905277