Lemvig Kommune: Fuldtidsstilling i Væksthuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du har egentligt ikke noget valg…

… når du er færdig med at læse dette stillingsopslag. Den klare anbefaling herfra er, at du kommer i gang med at søge så hurtigt som muligt, idet vi dels tilbyder en sjældent udbudt stilling i et velfungerende team samt tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af et alternativt undervisningstilbud med høj succesrate.

Fra 1. oktober 2023 eller snarest herefter søges en lærer til UNGLEMVIG Heltidsundervisning, Væksthuset. 

UNGLEMVIG, den kommunale ungdomsskole, er et kraftcenter for børn og unge fra 4. klasse til 18 år og består af en vifte af ungetilbud såsom klub-, fritids-, undervisnings- og forebyggende tilbud, der er tilgængelige for alle unge i Lemvig Kommune. Vi er ambitiøse på de unges vegne og vil sætte spor, som unge husker, når de bliver voksne.

Stillingen er i vores heltidsundervisning, Væksthuset, som er et alternativ til folkeskolens overbygning. Målgruppen er elever, som grundet personlige og/eller sociale problemstillinger er udfordrede på at være i et alment skoletilbud og derfor kan profitere af et andet tilbud end folkeskolens. Væksthuset består pt af 10 elever. 

Eleverne beskriver sig selv, som en gruppe af unge mennesker, som:

  • Har mange forskellige interesser, nogle er aktive med krudt i r.., andre lidt smarte, mens nogle er er stille.
  • Er tolerante overfor hinanden, og som kan lide at lave sjov, og de har deres egen (ringe) humor.

De unge ønsker en lærer, som kan tåle at høre sandheden og som kan lytte. De forventer, at de kan lave aftaler med dig og de ønsker at du skal kunne hjælpe dem videre, når de er færdige med at gå i Væksthuset. 

Du skal være en passioneret underviser, som har stort fokus på relationsdannelse og ønsker et job, hvor du kan fokusere koncentreret på både faglig, personlig og social udvikling hos eleverne.
Du har erfaring med og lyst til at undervise elever i overbygningen og er reflekteret over egen praksis og kan arbejde med alternative former for læring.

Jobbet indebærer, at du bliver kontaktlærer for 2-3 elever, samarbejder tæt med forældrene, med sagsbehandlere og kontaktpersonerne, deltager i ture og lejrskoler og deltager i alternative undervisningsopgaver af praksisfaglig karakter.

Undervisningen foregår på små hold, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes faglige niveau - der veksles mellem teoretisk og praktisk undervisning. Der er fokus på praktik, brobygning m.m., ligesom der indgår mange ”ud-af-huset-aktiviteter” i undervisningen.

Vi forventer, at du: 

  • Er uddannet lærer, er relationelt stærk og du skal kunne undervise i matematik, og gerne i fagene dansk og engelsk. 
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til målgruppen og både har special- og socialpædagogiske kompetencer ligesom det er et plus, hvis du har praksisfaglig erfaring. 
  • Er vedholdende og tålmodig og tænker i helhedsorienterede løsninger, der går på tværs både internt og eksternt med udgangspunkt i de unges perspektiver og behov. 
  • Arbejder struktureret, men samtidigt agerer du i en omskiftelig hverdag. 

Vi har høje forventninger til vores kommende kollega og derfor kan du også have tilsvarende høje forventninger til os som arbejdsplads, hvor vi tilbyder: 

  • Et job i en ny organisation, som er under forandring, og hvor der er gode muligheder for at iværksætte alternative løsninger på tværs af UNGLEMVIG’s tilbud. 
  • Et job med faglige udfordringer og mulighed for både intern og ekstern supervision. 
  • Du får i høj grad mulighed for at sætte dit præg på elevernes og din hverdag med stor fagligfrihed.
  • En ledelse der er tæt på med faglig sparring, fokus på kerneopgaven og ambitioner for dit arbejde. 
  • En arbejdsplads med højt til loftet og hvor humoristisk sans bidrager til det gode arbejdsmiljø.

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper i Ny Løn.

Arbejdstiden for stillingen er 37 timer. 

Der indhentes reference samt børneattest, hvis du tilbydes stillingen. 

 

Vil du vide mere: 

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte viceungdomsskoleleder John Korsholm på 2016 0065 eller ungdomsskoleleder René Jeppesen på 29 66 68 92. 

 

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 15-09-2023 08:00. Der afvikles ansættelsessamtaler 20.9.23 fra eftermiddag og frem. 

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lemvig Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lemvig Kommune, Østergade 50, 7620 Lemvig

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://lemvig.career.emply.com/ad/fuldtidsstilling-i-vaeksthuset/qrt7h0/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896719

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet