BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en lærer til Ramme skole i en fast stilling pr. 1. januar eller derefter.
Vi søger en dygtig, engageret, stabil, fleksibel og idérig lærer der kan undervise på mellemtrinnet.
Du skal være interesseret i et job på en skole der har fokus på at skabe trygge, omsorgsfulde og livsduelige børn og udfordre dem, så de bliver så dygtige, de kan. Du vil blive en del af en fantastisk personalegruppe hvor humor, kollegial trivsel og høj faglighed er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder et spændende job, hvor du som lærer:
- Kommer til at undervise i musik, dansk, historie, natur/teknik og/eller kristendom - vi er åbne for dine fagkombinationer og er fleksible ud fra disse
- Kommer til at have en PLC funktionen på vores skolebibliotek og du får mulighed for at vise din interesse heri
- Kan vise er at du er didaktisk stærk og fagligt velfunderet i dine fag, og kan skabe variation og optimale læringsvilkår for eleverne
- Kan vise at du er en dygtig klasserumsleder, der er tydelig i dine forventninger og formår at skabe synlig struktur og overskuelighed for eleverne
- Får mulighed for at vise omsorg, i en anerkendende, nærværende og nysgerrig tilgang til børnene, forældrene og kollegerne.
- Har stort fokus på børnenes trivsel og skabe tætte relationer til børnene.
- Kommer til at indgå professionelt i teamsamarbejde med kompetente og engagerede kolleger.
Kort om vores skole
LÆRING – FORSKELLIGHED – BEVÆGELSE – LIVSGLÆDE – FÆLLESSKAB – OMSORG
-er ord der står bag vores logo for Ramme Skole og fortæller noget om hvem vi er og hvad vi tilbyder. Ramme Skole har 105 elever og er beliggende i den vestlige del af Lemvig Kommune. SFO´en har ca. 40 børn, der kommer både morgen og eftermiddag. Skole og SFO har i alt 16 pædagogiske ansatte samt en teknisk serviceleder, en skolesekretær, en SFO-leder og en skoleleder. Skolen har aldersblandet indskoling og årgangsopdelte klasser fra 3. – 6. klasse.
Skolen har et godt, engageret og fleksibelt personale, hvor der er øje for kerneopgaver, men i høj grad også for hinanden. Vi er en skole med et stærkt og veletableret samarbejde mellem pædagoger og lærere. Der er et godt og solidt samarbejde i de forskellige afdelinger mellem lærere og pædagoger, mellem klasseteams og med eksterne samarbejdspartnere. Dette samarbejde har en høj prioritet og værdi i vores arbejde. Vi forventer, at man som ansat byder ind til det fælles teamsamarbejde og skolens samlede udvikling. Kulturen på skolen er præget af en meget positiv og konstruktiv indstilling i arbejdet med elever, forældre og kollegaer, og vi sætter stor pris på en uformel tone, humor og en gensidig tillid.
Ramme Skole og SFO er stærkt forankret i lokalområdet, og vi har et særdeles godt samarbejde med aktørerne omkring os. Vores skole er en velfungerende skole med fokus på trivsel og faglighed, og vi ser disse som hinandens forudsætninger. Vi er en inkluderende, fleksibel og kreativ skole, hvor der er fokus på børnenes faglige og sociale kundskaber. Et godt lære- og værested.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller besøge skolen, skal du være meget
velkommen til at kontakte skoleleder Søren Schmidt tlf.: 96 63 17 30 eller 61 68 98 17 eller SFOleder Henriette Nygaard på 96 63 17 26 eller 25 54 92 88.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside
senest onsdag den 13. december 2023 kl. 12.00. Samtalerne vil finde sted mandag den 18. december 2023 efter kl. 12.
Læs mere om Lemvig Kommune på www.lemvig.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lemvig Kommune, Algade 92, Ramme, 7620 Lemvig
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951509