BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores dygtige sekretær går på pension, søger Lemvig Gymnasium en gymnasiesekretær til ansættelse 1. januar 2024. Vi er en skole med ca. 350 elever og ca. 55 ansatte og tilbyder fire forskellige ungdomsuddannelser og 10. klasse. Vil tilbyder en attraktiv arbejdsplads i et studiemiljø præget af nærhed, fællesskab og høj kvalitet. Vi sætter spor i både hjerne og hjerte hos de unge, og det er vigtigt for os at alle medarbejdere bidrager til vores kerneopgave: at uddanne dygtige og livsduelige unge, som har lyst og mod på at gøre en forskel.
Arbejdstiden vil være ca. 27 timer om ugen i 42 uger om året. Der kan på længere sigt evt. blive tale om flere timer ugentligt.
Erfaring inden for skoleverdenen er en fordel, men ikke et krav. Vi forventer, at du
- er serviceminded og kan lide at arbejde med unge
- kan arbejde selvstændigt
- kan samarbejde med de øvrige medarbejdere i administrationen og skolens lærere
- kan sætte dig ind i nye it-systemer og har gode it-kundskaber
- har lyst til at arbejde i et travlt miljø og være omgivet af mange mennesker hver dag
- har et godt humør
- har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
Arbejdsopgaverne vil bl.a. være
- elevadministration i samarbejde med den øvrige administration
- opfølgning på fravær og skriftlige opgaver
- administration/godkendelse af praktikpladser på handelsskolens uddannelser (eud/eux)
- sekretær for det lokale uddannelsesudvalg
- administration af SU samt specialpædagogisk støtte
- økonomiopgaver i samarbejde med den øvrige administration
- administration af gymnasiets bibliotek
- andet forefaldende kontorarbejde
Opgaverne vil ske i samarbejde med to andre sekretærer, og den første måned vil der være oplæring ved den nuværende sekretær.
Erfaring med kontorarbejde foretrækkes. Vi tilbyder efteruddannelse i fornødent omfang.
Aflønning sker efter gældende overenskomst med HK Stat.
Ansøgningen bedes fremsendt på mail til je@lemvig-gym.dk .
Ansøgningsfristen er onsdag den 1. november 2023 kl. 10.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til rektor Bo Haahr Larsen på 25487102/BL@lemvig-gym.dk eller skolens to andre sekretærer på 97823822.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LEMVIG GYMNASIUM, Romvej, 7620 Lemvig
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921833