BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se muligheder frem for begrænsninger og brænder du for at arbejde med borgere, der har brug for støtte og vejledning til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, så er det måske dig, vi har brug for som vores nye kollega.
Har du den rigtige faglige og personlige profil, kan du se frem til et spændende og udviklende job på Kompetenceværkstedet i Lemvig kommune.
Vi søger en beskæftigelseskonsulent 37 timer pr. uge, der kan arbejde målrettet med en anerkendende- og ressourcefokuseret tilgang med fokus på at afdække og udvikle borgernes kompetencer.
Tiltrædelse den 1. december 2023.
Kompetenceværkstedet består af følgende tilbud
- Milepælen – et tilbud til kommunens unge i alderen 18 – 30 år,
- Jobcafé – et tilbud til optimering af CV og jobsøgning – et tilbud til alle ledige,
- Træningsbaneforløb i køkken -og rengøringsfunktioner – et tilbud med fokus på træning af personlige og praktiske færdigheder samt
- Læse-, stave- og regnetest – et lovpligtigt tilbud om afklaring af niveau og eventuelt behov for opkvalificering af færdigheder (VLV og VMV-test)
Alle tilbud kan suppleres med praktiske funktioner – herunder motions- og træningsmuligheder.
Dine opgaver vil primært være fordelt mellem indsatsen til de unge i Milepælen og borgerne tilknyttet Jobcafé.
I Milepælen er det væsentlig, at der arbejdes med at opnå progression i uddannelses- og jobparathed samt lægges vægt på at synliggøre kompetencer og opnå succesoplevelser gennem undervisning og praktiske funktioner.
I Jobcafeen er det vigtigt at møde de forskellige behov for hjælp i jobsøgningen og udarbejdelse af CV. Målet er, at borgerne opnår succes med tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi forventer, at du har:
- Socialfaglig - eller undervisningsbaggrund eller anden relevant uddannelsesbaggrund
- Erfaring i at arbejde med udsatte borgere
- Erfaring med undervisning og formidling
- Stærke IT-kompetencer og nysgerrighed til at udforske tilgængelige IT-systemer
- Gode skriftlige kompetencer bl.a. til dokumentation i relevante fagsystemer
- Tillidsvækkende og god til at skabe relationer
- Empatisk og god til at motivere og har mod til at sætte grænser
- Gode samarbejdsevner i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere
Vi tilbyder:
- Spændende og afvekslende opgaver
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede og fagligt dygtige kolleger og samarbejdspartnere
- Et udfordrende og selvstændigt job
- Stor indflydelse på egne opgaver i samarbejde med kolleger og ledere
- Kompetenceudvikling
- Oplæring i relevante IT-systemer
- Gode fysiske rammer
Har du de relevante kompetencer og kan se dig selv i jobbet, er du måske vores nye kollega.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.
Forud for eventuel ansættelse indhentes en børne- og straffeattest.
Ønsker du yderligere oplysning om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder
Elna Clemmensen Lilleøre på tlf. 30702322
Du kan læse mere om Lemvig Kompetenceværksted på kommunes hjemmeside.
https://lemvig.dk/borger/job-og-ledighed/lemvig-kompetencevaerksted
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 23-10-2023 08:00.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lemvig Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lemvig Kommune, Rådhusgade, 2, 7620 Lemvig
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921582