Mand varetægtsfængslet for voldtægt i Lemvig i juli

Profilbillede
dato

En 19-årig mand fra Lemvig er i dag blevet varetægtsfængslet, sigtet for en voldtægt begået natten mellem den 24. og 25. juli 2022 i Lemvig.

I forbindelse med efterforskningen af en sag vedrørende grov voldtægt mod en kvinde i et privat hjem på Østergade i Lemvig natten til den 25. juli 2022, foretog Midt- og Vestjyllands Politi i går kl. 16.10 anholdelse af en 19-årig mand fra Lemvig.

 

Midt- og Vestjyllands Politi har den seneste måned efterforsket sagen intenst, og med god hjælp fra en opmærksom borger, lykkedes at foretage anholdelse af gerningsmanden søndag eftermiddag.

 

Under grundlovsforhøret erkendte den sigtede sig i det store hele skyldig i sigtelserne.

 

Retten i Holstebro varetægtsfængslede manden i fire uger.

 

Der vil i den kommende tid foregå et større efterforskningsarbejde med at få sagen fuldt belyst, herunder gennemgang af sikrede spor, flere tekniske undersøgelser og afhøringer.

 

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi