Fra køkkenbranchen til lokal hvidevarebutik: Skousen Lemvig fandt sin plads i byen

Foto: Skousen Lemvig.
Profilbillede
dato

Da Ole åbnede dørene til Skousen Lemvig den 14. september 2023, var det med både faglig erfaring og et stærkt ønske om at vende hjem. Med fokus på service, ærlig rådgivning og lokale rødder har butikken hurtigt fundet sin plads i bybilledet.

Inden Ole åbnede sin Skousen butik, havde han arbejdet de foregående 16 år uden for Lemvig, og størstedelen af tiden i køkkenbranchen.

Muligheden for at åbne egen butik opstod dog, da en person som stod for at åbne nye Skousen butikker, kontaktede Ole, og spurgte om det ikke var noget for ham at blive selvstændig, og åbne en Skousen i Lemvig.

Da Ole før havde tænkt tanken om at blive selvstændig, og der samtidig blev en attraktiv bygning ledig, og en butik som før solgte hvidevarer i byen lukkede ned, så var det et klart signal for Ole. Muligheden var der – og den skulle gribes.

Erfaring og service i centrum

Siden åbningen har interessen for butikken været støt stigende, og udviklingen har været stabil. En vigtig årsag er ifølge Ole selv den måde, kunderne bliver mødt på.

Service er en hjørnesten i forretningen. Mange kunder kommer med ønsker, der ikke nødvendigvis matcher deres faktiske behov, og her bliver grundig rådgivning afgørende. I butikken handler det ikke om at sælge mest muligt, men om at sikre, at kunden går hjem med det rigtige produkt.

“Folk skal føle sig trygge ved deres valg og vide, at de har fået en løsning, der passer til deres hverdag,” er tankegangen bag disken. "Man skal føle sig set, hørt og forstået når man har været i butikken".

Et lille team med klare roller

I dag består Skousen Lemvig af et lille, sammentømret hold. Udover Ole, vil man kunne møde Thomas, som både er i butikken og samtidig står for alle butikkens monteringer, samt Frits som står for varemodtagelse og levering ud til kunderne. Det giver korte beslutningsveje og en fleksibel hverdag, hvor kunderne hurtigt kan få hjælp.

Lokale rødder og familieliv

Ole er selv fra Lemvig og sætter stor pris på igen at komme hjem til byen og arbejde – og samtidig være tættere på hustruen og parrets tre børn. Det lokale engagement mærkes tydeligt i butikken, hvor relationer og kendskab til kunderne spiller en stor rolle.

Vil du vide mere om sortimentet eller have personlig rådgivning, kan du besøge Skousen Lemvig på Facebook.

Kilde: Skousen Lemvig
Skousen Lemvig

Ågade 14, Lemvig

32 24 42 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Fredag: 09.30 - 17.30
Lørdag: 09.30 - 13.00
Søndag: Lukket